Hvor vil du bo?
Hvem
Ankomstdato
Hvor går din næste rejse hen?

Guldkorn i Trysil

Trysil har et væld af uopdagede perler og guldkorn, som ikke alle kender. Her har vores destinationseksperter samlet deres bedste tips til, hvordan du kan få en skiferie ud over det sædvanlige.

Vaffel i Vaffelstua

At nyde en nybagt vaffel og måske en kop varm kakao i Knettsetras vaffelstue er en noget, som alle bør unde sig selv i løbet af skiferien. I gamle dage myldrede det med husdyr på engen, i dag er Knettsetra et populært og unikt serveringssted midt i skianlægget. I Vaffelstua hører du knitren fra pejsen og mærker varmen fra de lune trævægge.

Vihammerskogen

I Høgegga har vi indrettet et offpisteområde til hele familien. Vælg mellem to pister, en blå (84) og en sort (82). På den blå er der præpareret et spor i midten, hvor du hele vejen kan tage afstikkere ud i let skovterræn. Børnene elsker det, og det gør vi voksne også. Måske hoppe lidt, svinge rundt om træerne og sætte spor, hvor ingen har kørt før. Er du erfaren og har kørt offpiste mange gange, er der også en pist for dig. Den er mere krævende, sort og altid upræpareret. Vihammerskogen er afmærket på pistekortet.

Valles show

I børneområderne er Valle på ski næsten hver dag i ugen. Og tirsdage, torsdage og lørdage har den populære snemand sit eget show på friluftsscenen i børneområdet på Turistsenteret og Høyfjellssenteret. Valles show vil børnene ikke gå glip af. Yderligere info om klokkeslæt og andre Valle-aktiviteter finder du i SkiStar-appen. Der har Valle sit eget ugeprogram.

Skioplevelser

Hvis du vil have mest muligt ud af skiferien, anbefaler vi en tur ud på fjeldet med vores erfarne guider. Guider som tager dig med til den bedste offpiste, de "hemmelige" steder, viser dig den bedste carving, eller hvis du har lyst til at lære det, det grundlæggende om parkkørsel. En skioplevelse ud over det sædvanlige kan være prikken over i'et og give dig en mindeværdig dag.

Skiløb i mørke

At stå på ski ned ad en mørk pister med en fakkel i hånden er stemningsfuldt og en stor oplevelse for hele familien - og måske især for de yngste skiløbere.

Velkommen til en spændende oplevelse, som er gratis, så længe du har et aktivt SkiPass. Læs mere om tidspunkter og hvordan du kommer med på fakkelskiløb.

Toptur

På dage med fint vejr, er der mange, som går op til Brannvakthytta på toppen af Trysilfjellet for at nyde solnedgangen. Der er ikke langt at gå fra toppen af stoleliftene F2 Toppekspressen og S1 Skihytta Ekspress. Belønningen er en magisk solnedgang og en fantastisk udsigt. På klare dage kan du se helt til toppene i Rondane i vest og vores naboer Sälen i øst. Bestemt en oplevelse, der er værd at tage med! Tips: Tag skiene med op, så du kan køre ned igen.

Kør på urørt

Du har sikkert set mange billeder af skiløbere på nypræpareret, perfekt underlag. Hvis du står klar, når liftene åbner klokken ni, kan du opleve det samme. Følelsen, når du suser nedad som den første, er næsten ubeskrivelig. Det er en god idé at tage liften næsten helt til toppen af fjeldet, så har du mange kilometer bakke, før du skal tage liften op igen. Fra den 12. februar er der Tidligski i Høgegga. Der åbner liftene klokken 7 om morgenen, og du kan hygge dig på de sorte pister næsten alene.

After-ski

Det er populært at runde dagen af med musik og dans på et af udestederne, men det mindst lige så skønt at afslutte skidagen i SPA- og relaxafdelingen på vores fantastiske Radisson Blu Resort-hotell. Måske vil du unde dig selv en massage, gå i sauna og geare ned i et af boblebadene. Valget er dit!

Hvem er best på skicross-banen?

I Trysil er der flere sjove og familievenlige aktiviteter omkring fjeldet. Vi har speedski på begge sider af fjeldet, parallelslalom, selftimer i børneområdet, kælkebakker, Fun Ride på bakke 74 og ikke mindst en sjov skicrossbane på bakke 22. Her kan hele familien konkurrere og se, hvem der er hurtigst. Uanset hvem vinder, er det sjovt at køre skicross!

Prøv dig af i parken

SkiStar Snow Park Trysil er flere gange blevet kåret til Norges bedste. Her kan man pludselig se nogle af landets bedste freeski- og snowboardkørere øve nye tricks. Men du behøver ikke at være elitekører for at have det sjovt i terrænparken. Her er der linjer og elementer til enhver. Fra de grønne nybegynderhop og bokse i børneområderne, via den blå park og de røde og sorte elementer i den store park. Prøv dig frem, men prøv ikke at gabe over for meget!