Scandinavian Mountains Airport
Midt i de svenske fjelde, mellem Sveriges og Norges største skisteder, kun 10 minutter fra Sälen og 40 minutter fra Trysil, ligger en international lufthavn.
Kun 10 minutter fra skiløb i Hundfjället, 15 minutter fra Tandådalen, 20-25 minutter fra Högfjället og Lindvallen og 40 minutter fra Trysilfjellet ligger den internationale lufthavn, Scandinavian Mountains lufthavn (SCR).
Nyhed! SAS udvider sin flykapacitet til Scandinavian Mountains Airport
Takket være en øget interesse for flyvninger til fjeldene udvider SAS sin flykapacitet til Scandinavian Mountains Airport med 75 % i forhold til vinteren 2023/24.
Flyv til Scandinavian Mountains Airport vinteren 2024/25
- København: torsdage, lørdage og søndage 22. december 2024 – 20. april 2025
- Aalborg: Søndag 19. januar– 16. marts 2025
- Aarhus: Lørdage 26. januar– 9. marts 2025
- London: søndage 2. februar – 30. marts 2025
Om Scandinavian Mountains Airport
Landingsbanen er 2.500 meter lang, 50 meter bred og kan tage imod de fleste flytyper. Både udenrigs- og indenrigsfly kan benytte lufthavnen. Terminaler er 9.500 kvm og har kapacitet til at håndtere fire ankomster på samme tid. Bygningen har en restaurant, toldfri butik og butik.
Shuttlebus
Ved hver ankomst og afgang er der transportmuligheder. Fra lufthaven tager turen med shuttlebus til Hundfjället/Tandådalen blot 10 minutter, til Högfjället 20 minutter og Sälfjällstorget/Lindvallen 25 minutter. Til Trysil og Fageråsen tager turen ca. 40 minutter.
Transport med bus – vælg mellem privat transport (direkte til din bolig) eller fælles transport (direkte til indtjekningsstationen ved din bolig).
Kør med hundeslæde til Sälen – en helt unik oplevelse, hvor du kan opleve fjeldet og vildmarken fra en hundeslæde, allerede på turen til din bolig.
Også nemt på stedet
Når du er vel ankommet til vores skisteder, bor du i bakkenær indkvartering med alle tænkbare faciliteter, bl.a. butikker, skiudlejning, skiskole og restauranter i gåafstand. Hvis du vil besøge vores andre skiområder i Sälen, kan du nemt gøre det med ski- og badebussen, der er gratis for dig med SkiPass. I Trysil, der er Norges største skisted, ligger både indkvartering og restauranter i skiafstand. Luksushoteller og moderne lifte samt den fleksible skibus gør ferien mere bekvem for hele familien.