Værelsetyper på SkiStar Lodge Hemsedal
SkiStar Lodge Hemsedal er et hyggeligt lejlighedshotel lige ved skibakken og den nye lift Lodge Express. Her bor og sover du godt med Hemsedalsfjeldnenes spidse toppe som ramme. Vælg mellem smukt indrettede hotelværelser eller lejligheder med køkken. På hotellet finder du også de populære Valle-lejligheder – perfekte til børnefamilier.
Hotelværelser
Hotelværelserne er på 22-40 m2 med plads til 2 personer i dobbeltseng. I de større værelser er der mulighed for ekstra sengepladser i en sovesofa. For hotelværelser er morgenmad, opredte senge og daglig rengøring inkluderet.
Studio
Vores studio-lejligheder er på 28-49 m2 og har plads til 2-4 personer.
De mindre lejligheder har plads til to personer og rummer et kombineret soveværelse/stue med et mindre, lidt enklere køkken. I stuen er der mulighed for ekstra sengepladser i sovesofa.
De større lejligheder har et soveværelse med plads til to personer. I stuen er der mulighed for ekstra sengepladser i sovesofa. Stuen har også en køkkenafdeling.
I vores studios er slutrengøring og sengelinned inkluderet.
Lejligheder uden pension
Lejlighederne er på 60-134 m2 med plads til 6-14 personer. Stue med moderne køkkenafdeling samt et eller flere soveværelser med dobbeltseng er standard. Nogle af lejlighederne har gaspejs og sauna. I lejlighederne er linnedsæt og slutrengøring inkluderet.
Valle Family
I SkiStar Lodge Hemsedal er der unikke familielejligheder, som er indrettet med farver og materialer, som kendes fra Valles verden. De velindrettede lejligheder har to soveværelser og udsigt over skibakkerne og børneområdet. Valle har endda også arrangeret en lille overraskelse til alle børn. I Valle Family er opredte senge og slutrengøring inkluderet.
Suite
Hotellets lidt mere eksklusive lejligheder kalder vi Suites. Der er ni af dem, 60-160 m2 med 4-10 sengepladser, og de ligger på øverste etage. Her har du en helt fantastisk udsigt over Hemsedals skiområde. Alle suiter har gaspejs, et veludstyret køkken samt et eller flere soveværelser med dobbeltseng. Her er opredte senge og slutrengøring inkluderet.
Tips! Hvis du forudbestiller din skileje senest tre dage før ankomst via skistar.com, kan du vælge at få udstyret leveret direkte til din skiopbevaring. Det er vigtigt, at skilejen bestilles på samme bestillingsnummer som indkvarteringen, for at leveringen kan fungere.